top of page
  • Forfatters billedeMathias Fischer

Projekter imidt søgte inspiration og ny viden til årets udgave af Uddannelsesdebatten

Projektleder Helle Gammelgaard og projektkonsulent Morten Nørgaard var årets udsendte medarbejdere fra Projekter imidt ved Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum den 28.- og 29. september 2023. Uddannelsesdebatten kunne i år fejre 10 års jubilæum, og det overordnede tema var fremtidens uddannelser.

Projektleder Helle Gammelgaard og projektkonsulent Morten Nørgaard var igen i år til Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum for at suge til sig af ny viden og interessante vinkler på uddannelsesområdet, som vi jo selv arbejder med i vores projekt Uddannelse til grønne job.


Fokus på årets folkemøde om uddannelse var på fremtidens uddannelser, og det emne var der en række talere, oplægsholdere og debattører til at belyse.


Stina Vrang Elias, adm. Direktør, DEA holdt for eksempel åbnings-keynote om Fremtidens uddannelsessystem - hvad er problemet, og hvad har vi brug for?

Helle Gammelgaard og Morten Nørgaard havde et par inspirerende dage i Nørre Nissum.


Fire spor for debat

Uddannelsesdebatten bød på fire temaspor både torsdag og fredag, hvor der var forskellige underoverskrifter og gæster på de to dage.

  • Spor 1: (Ud)dannelse til demokrati og fællesskab

  • Spor 2: Hvad rimer på rekruttering

  • Spor 3: Et rummeligt og mangfoldigt uddannelsessystem

  • Spor 4: Besøg podcast-scenen

Talere og debattører spændte over alt fra professorer, politikere, forskere og praktikere fra uddannelsesområdet.


Glen Bech og unges uddannelsesvisioner

Forfatter og psykolog Glenn Bech rundede torsdagen på Uddannelsesdebatten af i en samtale med moderator Anja Bo om, "hvordan det opleves at mangle de koder, der giver adgang til samfundets kapital."


Fredagen blev rundet af med en afslutningsdebat, hvor tre unge talte om deres visioner og drømme for fremtidens uddannelsessystem. Ud fra de unges ønsker og drømme debatterede en række politiske ordfører på uddannelses- og undervisningsområdet.


17 visninger
bottom of page