top of page
Forfatters billedeMathias Fischer

Uddannelse til grønne job går ind i spændende halvår

Andet halvår af 2024 bliver spændende og begivenhedsrigt i Uddannelse til grønne job. Der er således flere gode arrangementer i kalenderen, og der er meget at se frem til.

Der er linet en række spændende arrangementer, møder og projektbesøg op i Uddannelse til grønne job i anden halvdel af 2024.


Vi går dermed ind i nogle interessante og begivenhedsrige måneder i vores projekt, som skal sikre, at flere elever på den forberedende grunduddannelse (FGU) videreuddanner sig på en erhvervsuddannelse (EUD) indenfor fagområder, der bidrager til den grønne omstilling. 


På plakaten i anden del af 2024

I august er der planlagt et webinar, hvor vores projektpartnere hos FGU Midtjylland og FGU Midt-Vest får nye ideer til, hvordan de kan gøre deres undervisning endnu grønnere. Webinaret kommer til at have et praksisnært fokus, og vores projektpartnere får konkret inspiration med hjem.


I september besøger projektleder, Helle Gammelgaard, og projektkonsulent, Morten Nørgaard, FGU Midtjylland, hvor de møder de unge og medarbejderne på skolerne, og på den måde får et endnu større kendskab til hverdagen på FGU.


Oktober byder blandt andet på statusmøder med både FGU Midt-Vest og FGU Midtjylland. Begge møder tager udgangspunkt i afrapporteringen fra den foregående periode, og fokus på møderne er nuværende projektstatus samt næste skridt i projektet.


I oktober eller november skal projektdeltagere fra FGU Midt-Vest besøge B&O, der er fyrtårnsvirksomhed i Uddannelse til grønne job. Formålet med besøget er, at de unge FGU-elever får interesse i og motiveres til at uddanne sig inden for fagområder, som bidrager til den grønne omstilling. Under besøget får de unge blandt andet en rundvisning i produktionen, ligesom de får mulighed for at tale med nogle af de ansatte.


Til november er der netværksmøde med medarbejdere fra både FGU Midtjylland og FGU Midt-Vest, og løbende har vores projektpartnere mulighed for at afholde ungeevents for deres unge projektdeltagere.

21 visninger

Comentários


bottom of page